Dét skal du medbringe på et wellnessophold (pakkeliste)

14. januar 2024

Du er på vej på wellnessophold (måske for første gang) – men hvad skal du egentlig medbringe for ikke at mangle noget? Her kommer den komplette pakkeliste (til kvinder).

Er du på vej på et wellnessophold for første gang, så er dette især en hjælp til dig. Andre som har prøvet det mange gange, har måske allerede styr på hvad de skal og ikke skal medbringe. Her kommer min pakkeliste, så du er godt klædt på til en hel weekend med wellness, uden at skulle stress over at have glemt noget.

Badetøj (et sæt per dag)

Det siger næsten sig selv, at hvis du skal i et spaområde, så skal du have badetøj på. Men husk at tage et sæt med per dag du er afsted, så du slipper for at skulle tørre det bruge og genbruge. Derudover får du også en chance for at vise dig i flere sæt badetøj.

Træningstøj

Dette er næsten et spørgsmål om religion, skal man eller skal man ikke hoppe ned i fitness når man er på wellnessophold? Nogle mennesker vil gerne slappe helt af uden fitness og andre får det bedre fysisk, når de også kan lave noget fysisk aktivitet. Personligt gør jeg det og derfor anbefaler jeg at du husker tøj til fitness (også her et sæt per dag).

Behageligt tøj til om dagen

Under et wellnessophold skal du føle dig godt tilpas under hele opholdet, husk derfor tøj som du har det godt i. Det kan eksempelvis være løst tøj, som ikke strammer og som du slapper af i. Undgå gerne jeans og stramme læderbusker, da de ikke er behagelige efter en tur i sauna eller på massagebriksen.

Pænt tøj til aften

Alt efter hvordan du ønsker dit ophold skal forløbe, så skal du jo nok ud og spise middag om aftenen. De fleste wellnesssteder har en restaurant tilknytte og det kan være det oplagte og nemme valg at tilbringe aftenen her. Er du afsted med en kæreste og vil gøre lidt ekstra ud af dig selv, så husk tøj til at gå ud om aftenen også.

Shampoo, makeup etc.

Dette er et godt råd til alle kvinder. De fleste mennesker har prøvet at bo på hoteller og ved, at stedet “husshampoo” normalt ikke er den bedste kvalitet. Nogle gange kan det være anderledes, men går du som jeg, meget op i hårvask og hårpleje, så medbring dine egne favoritter, så er du sikker på at dit hår (og din hud) får den rigtige pleje efter en tur i pool/spa og så videre.

Varmt tøj til en gåtur

Det kan være forfriskende med en lang gåtur i den fri natur under et wellnessophold, er du afsted om vinteren, så husk det rigtige tøj, så du også har mulighed for at komme ud. Det er måske især det rigtige fodtøj som er vigtigt sammen med en varm jakke og halstørklæde.

En god bog og musik til ørene

En sidste vigtig ting du skal huske, især hvis du vil have lidt alenetid eller virkelig ønsker at koble hjernen fra under dit wellnessophold, vil være en god bog og så noget musik du kan putte i ørene. Så er du sikker på at tiden eller ikke skulle blive for lang, hvis du kan være typen som keder sig.

Det skal ud (for det mest) IKKE medbringe

Samtidig med alt hvad du skal huske at medbringe, så vil jeg også lige nævne de ting, som du (for det meste) ikke behøver medbringe.

Men som udgangpunkt behøver du ikke medbringe følgende; håndklæder, badekåbe og badetøfler, da det alt sammen udleveres på værelset. Det er dog en god idé at tjekke med stedet på forhånd, hvis du er i tvivl.

Tag på wellness i Danmark

I Danmark finde der efterhånden utroligt mange lækre wellnesssteder, og jeg kan selv varmt anbefale et ophold på Marienlyst Strandhotel ved Helsingør. Et sted jeg selv er kommet flere gange og altid bringer mig ro og genopladning.